Et sted i Danmark
- tag med til Thy, Mors og Hanherred
søndag d. 3. juni - fredag d. 8. juni 2012
Priser:
2.550,- kr. - inkl. transport, overnatninger, entréer og forplejning
tillæg for enkeltværelse på dette kursus: 600,- kr.
Tilmeldingsfrist: 26. marts 2012
Målgruppe
Kurset er for dig, der har lyst til at komme en tur med til det nordvestlige Jylland, hvor der venter smukke naturoplevelser og masser af nye indtryk.
Hvad kan du lære på kurset?
Vi tager en tur til ”udkantsdanmark”, der slet ikke er så udkantet endda. Vi skal se på kultur, natur og historiske seværdigheder.
Hvad skal vi lave?
Ugen starter på Castbergård med fælles introduktion.
Tirsdag starter turen, der bl.a. bringer os til Jesperhus Blomsterpark, fæstningsanlæget ”Batteri Hanstholm 1” fra Anden Verdenskrig. Vi skal skue ud over de tre have ved Nordatlantens Hus og se på smukke stenskulpturer. Bliver der tid til det, skal vi forbi Vestervig Klostermølle og Lodbjerghede inden vi besøger Thy-Lejren på vej tilbage.
Yderligere oplysninger
Når vi ikke overnatter på Castberggård, er vi indlogeret på Danhostel i Thisted.
Transporten rundt i landet foregår i Castberggårds busser, hvorfor der er et begrænset antal pladser.
Undervisningen foregår med hørehensyn, teleslynge samt tegnstøttet kommunikation ved behov.
Kurset tilbydes også på tegnsprog.