Kurser / konferencer Mit CBG Afdelinger Startside Nyheder Om Castberggård Kontakt



Kurset arrangeres af deCIbel
Familiehøjskole 2012 - Aflyst
Søndag d. 1. - fredag d. 6. juli 2012

Priser: Voksne: 2.950,- kr.
Børn under 18 år: 1.950,- kr.
Børn under 1 år: Gratis


Målgruppe
Kurset henvender sig til familier med børn med CI eller høreapparater, deres søskende, forældre og/eller bedsteforældre. Der vil være aktiviteter for børn – uanset deres alder.

Hvorfor tage på familiehøjskole?
På familiehøjskolen er der tid til fordybelse og tid til at være sammen. Uanset om du er barn eller ung med CI/HA, forælder eller bedsteforælder.
Her kan børnene møde andre børn med høretab, fordybe sig i et tema og spejle sig i andre rollemodeller.
Her kan forældre møde andre forældre og fordybe sig i faglige emner, diskutere med andre i samme situation og have god tid sammen med børnene og hinanden.
Søskende til børn med høretab møder andre søskende, udforsker et tema, får nye venner og møder andre børn med et høretab.
Bedsteforældre kan tage afsted med deres barnebarn med CI eller HA og have en unik mulighed for at være sammen med andre ligesindede, fordybe sig i faglige emner og tilbringe masser af tid sammen med børnebørnene.
Familiehøjskolen er også ugen, hvor bedsteforældre kan tage af sted med hele familien og opleve en uge med tætte relationer til børnebørnene og samtidig komme lidt tættere på de problemstillinger, der følger med at have et barn med et høretab.

Uge 27 på Castberggård er stedet at være for familier med børn med CI eller høreapparater!

Generelt om programmet
Der er daglig undervisning og oplæg til forældre/bedsteforældre. Imens bliver børnene passet af kvalificerede hjælpere og arbejder med temaet ’Olympiade’.
Hjælpere og børn vil bruge Castberggårds mange muligheder for kreative aktiviteter, leg, boldspil i hallen og ude, udendørs leg, malerværksted, multimedie og wii-rum.

Kurset er planlagt, så det er muligt at søge kommunalt tilskud til det. Kommunen kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte Castberggård.