Kurser / konferencer Mit CBG Afdelinger Startside Nyheder Om Castberggård Kontakt



Kurset arrangeres af deCIbel
Familier med børn der skal have eller lige har fået CI eller høreapparat
Fredag d. 1. - søndag d. 3. juni 2012

Pris: 825,- kr.

Tilmeldingsfrist: 20. april 2012

Målgruppe
Kurset er for familier med et barn, der netop har fået eller står overfor at skulle have CI eller høreapparat (HA).

Hvorfor tage på kursus?
Der er en række faktorer, som er afgørende for, hvordan et barn får bedst muligt udbytte af sit CI og HA og deraf lærer at høre og tale. Ved at deltage på dette kursus, får du præsenteret denne viden. Samtidig får du et indblik i, hvad det vil sige at være forældre til et barn med høretab og præsenteret en række redskaber til at håndtere den nye situation. På dette kursus, kan du møde andre familier, som er i samme situation.

Formål
At få den nødvendige viden til at tackle de særlige forhold, som følger med, når ens barns har fået/skal have CI eller HA og blive rustet til at klare hverdagens udfordringer og træffe de valg, som støtter jeres barns udvikling bedst muligt. I vil få praktiske råd og redskaber med hjem, som kan lette hverdagen og skabe overblik over fremtiden, og I kan møde og udveksle erfaringer med ligestillede.
De lidt større børn, som får CI/HA vil opleve, at der er andre, der ligesom dem selv skal have eller lige har fået høreapparat eller CI. Søskende vil møde andre børn med et høretab og andre søskende, der ligesom dem selv har en søster eller bror, der tager lidt mere af forældrenes opmærksomhed.

Program
Kursusprogrammet er planlagt med en blanding af faglige oplæg, brugerhistorier og gruppediskussioner med følgende fokus:
- Ny viden om børn med CI og HA
- Hvordan klarer børn med CI og HA sig
- Hvad skal der til for, at det går godt
- Som de unge med CI og HA og deres forældre oplever det
- Hørekursus: Hvordan hører mit døve barn med CI og HA, hvad er en hørekurve og hvorfor er det vigtigt, at hjernen bliver stimuleret auditivt
- Workshops: Institutionsplacering og om at være tovholder for en stor gruppe af fagfolk

Kurset er planlagt, så det er muligt at søge kommunalt tilskud til det. Kommunen kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte Castberggård.