Lotte Rømers Guide til Høretab
lørdag d. 10. - søndag d. 11. marts 2012 og lørdag d. 24. - søndag d. 25. marts 2012
(Kl. 10.00 til 16.00 - alle dage)
Ny tilmeldingsfrist: 27. februar 2012
Priser: 1.350,- kr. pr. person
Da kurset foregår i Castberggårds lokaler på Frederiksberg, indgår der ikke forplejning udover vand og kaffe i kursusprisen.
Det er ikke muligt at overnatte på Castberggård Frederiksberg.
Målgruppe
Kurset er for alle, der har et høreproblem, og som gerne vil blive bedre til at tackle de mange udfordringer, der følger med.
Hvad kan du lære på kurset?
På kurserne skal vi blandt andet arbejde med følelsen af at stå udenfor, få mere energi i dagligdagen og tackle kommunikationsfrustrationer på jobbet og derhjemme.
Derudover skal arbejde med at få det bedste ud af høreapparaterne og, hvis der er behov for det, tale om strategier i forhold til tinnitus.
Hvad skal vi lave?
Undervejs vil du stifte bekendtskab med bl.a.:
• Høretab, tinnitus og hørekurver
• Hvad er lyd
• Vejledning i at beskrive lyden i høreapparaterne
• Interaktive kommunikationsøvelser og teknikker
• Psykologiske aspekter af høretab
• Musik og høreapparater
• Høretaktik og effektive strategier
• Fysiske og mentale øvelser til styrkelse af kropsbevidsthed
Yderligere oplysninger
Mange kender allerede Lotte Rømer fra nogle af hendes utallige foredrag om emnet, fra klummer og kronikker, to bøger om hørelse eller fra sangkurser på Castberggård. Siden 1998 har hun arbejdet intensivt med høreproblematikken på stort set alle områder. Og med et arveligt, svært høretab ved hun, hvad hun taler om.
Kurset tilbydes over to weekender på Castberggårds afdeling i København; Sankt Knuds Vej 36, st., 1903 Frederiksberg C