Natur & Motion
- oplev naturen fra første række
Forår - på fodtur i Østjylland
søndag d. 6. maj - fredag d. 11. maj 2012
Tilmeldingsfrist: 20. marts 2012
Pris: 1.860,- kr.
Målgruppe
Natur & Motion er to kurser for alle, der kan lide at gå og som sætter pris på at være ude i naturen
Hvad kan du lære på kurset?
På kurset i foråret 2012, skal vi på fodtur i det Østjyske. Vi skal opleve istidslandskabetnes skove og fjorde omkring Vejle og Horsens og gå på udvalgte strækninger af Hærvejen sammen med naturvejleder Per Høgsbjerg
Hvad skal vi lave?
På Natur & Motion-kurserne går vi hver dag mellem 10 - 15 km. Vi har mad med, så vi spiser vores frokost i det grønne.
Dagene begynder med morgensamling og morgenmad på Castberggård inden vi tager af sted.
Vi spiser på Castbergård hver aften, hvor der efter aftensmaden er mulighed for at være med forskellige foredrag, sang, kreative værkstedsaktiviteter, svømning eller hyggeligt samvær med de øvrige kursister.
Yderligere oplysninger
Kurset foregår på dansk med hørehensyn, men tilbydes også på tegnsprog. Kommunikationen vil derfor være en blanding af talt dansk, TSK og dansk tegnsprog.