Naturligvis
- natur - genbrug - kreationer
fredag d. 23. - søndag d. 25. marts 2012
Tilmeldingsfrist: 17. februar 2012
Priser:
Overnatning i dobbeltværelse: 725,- kr.
Overnatning i enkeltltværelse (delt bad/toilet): 845,- kr.
Overnatning i enkeltltværelse (eget bad/toilet): 925,- kr.
Målgruppe
Dette kursus er for dig, derer vild med former, farver og forskellige materialer.
Hvad kan du lære på kurset?
Naturligvis er et kreativt kursus, hvor vi skaber smukke ting med naturmaterialer sammen med ting fra genbrug og skrotpladser. Ved at bruge rå ting fra naturen sammen med romantiske genbrugsobjekter, skaber vi smukke og usædvanlige ”stilleben” og arrangementer til hjemmet.
Hvad skal vi lave?
Ved hjælp af mos, grene, rødder, frugter, gamle blonder, nodepapir, oldemors sovseskål, gammelt rustent jern, gamle rammer og meget meget mere, laver vi små skønne visuelle oaser til hjemmet.
Yderligere oplysninger
Udførlig materialeliste bliver fremsendt i god tid inden kurset, men du kan roligt begynde at samle små, fine ting fra naturen, som du kan bruge på kurset. Det samme gælder, hvis du falder over sjove eller smukke ting til genbrug - gem det og tag det med til kurset.
Lørdag formiddag besøger vi en genbrugsbutik og tager måske en tur ud i den skønne natur omkring Castberggård.
Du skal regne med udgifter til basismaterialer for ca. 45. kr.
Kurserne arrangeres af DHO - Døve og Hørehæmmedes Oplysningsforbund.