Seniorhøjskole med hørehensyn
-levende højskole for de modne
mandag d. 20. - torsdag d. 30. august 2012
Priser: 3.720,- kr.
Tilmeldingsfrist: 15. juni 2012
Målgruppe
Kursus for seniorer med nedsat hørelse og deres pårørende.
Hvad kan du lære på kurset?
Dette højskolekursus er tilrettelagt, så hver dag byder på fælles oplevelser i form af morgensamling, sang, foredrag, film og andre aftenaktiviteter. Der er mulighed for at vælge sig ind på én af tre linjer, som strækker sig over otte formiddage og eftermiddage.
Linjetilbud
Naturvandring: Vi skal ud og nyde den smukke sensommernatur i Nørreskoven og Sønderskoven ved Vejle og langs Horsens Fjord. Turene vil være på 4 - 8 km.
Kreativt værksted: Papirflet og smykker/ knapper i glas. Vi fletter tasker, kurve, punge, armbånd mv. og arbejder med smeltet glas i mindre omfang.
Kommunikation med mobiltelefon og computer: Lær at kommunikere med dine børnebørn! Ny teknologi er fantastisk til at skabe netværk og holde kontakten ved lige. Bliv dus med din mobiltelefon og lær at bruge din computer til at kommunikere.
Foredrag
-Nyt på høremarkedet - præsentation af det sidste nye indenfor høretekniske hjælpemidler.
-Karen Blixen - Spændende indblik i baronessens liv v/Knud Hedin, manuskriptforfatter og foredragsholder.
-Den gode historie på fjernsyn - kom bag om optagelserne til ”Bonderøven” v/ Mogens Fink Elbæk, tv-tilrettelægger.
-Musikalsk rundrejse med Osvald Helmuth - En tur rundt i Osvald Helmuths enorme univers v/Stig Nørregård, musiker, visesanger og højskolelærer.
Udflugter
I løbet af kurset vil der være fællesudflugt til Odense, hvor vi skal besøge TV2 og sejle på Odense Å.
Mulighed for eftermiddagstur til Vejle eller Horsens.
Der vil desuden være individuelle ekskursioner på de forskellige linjer.
Yderligere oplysninger
Undervisningen foregår med hørehensyn og teleslynge.
Skema
Hent skema som pdf-fil