Kurser / konferencer Mit CBG Afdelinger Startside Nyheder Om Castberggård Kontakt


Kursusansvarlig:
Elinor Vestergaard
ev@cbg.dk

Skitur
- tag til Trysil med Castberggård

søndag d. 4. marts - søndag d. 11. marts 2012

Priser:
3.950,- kr. (voksne)
3.550,- kr. (børn/unge 7 - 15 år)
2.350,- kr. (børn 0 - 6 år)

Tilmeldingsfrist: 30. december 2011


Målgruppe
Er du vild med at stå på ski? Eller vil du bare gerne lære at suse ned ad pisterne? Så skal du tage med på denne tur!

Hvad kan du lære på kurset?
Uanset om du er født med ski under fødderne, eller om du aldrig før har prøvet kræfter med skivoks, liftkort slalom eller langrend, kommer du til at få en sjov og udfordrende tur.

Hvad skal vi lave?
Skianlægget i Trysil har 66 forskellige piste, 31 lifte og en faldhøjde på 685 meter og tilbyder det mest varierede skiløb i Skandinavien.
Der er 100 km præparerede langredsløjper i skov og fjeld, en terrænpark for snow-boardere og belyste løjper, så man kan stå på ski fra morgen til sen aften.
Vi har fem en halv dag i sneen, så der er garanti for frisk luft og røde kinder.

Yderligere oplysninger
Vi skal bo i en stor hytte med plads til 40 personer, så skynd dig med tilmeldingen. Maden tager vi med fra Castberggård og hjælper hinanden i løbet af ugen.
Al mad samt mad om bord på Oslofærgen er medregnet i kursusprisen.

Du skal selv sørge for at leje skiudstyr i Trysil. Det koster ca. 480,- kr. for børn fra 0 - 6 år, 600,- kr. for unge fra 7 - 15 år og 860,- kr. for voksne.
Hver dag er der mulighed for børnepasning i to timer samt skiskole/pisteundervisning efter behov

Undervisningen foregår med hørehensyn, teleslynge samt tegnstøttet kommunikation ved behov.

Kurset tilbydes også på tegnsprog.