Sommercamp for børn med CI på 2. - 4. klassetrin
Castberggård Frederiksberg
Torsdag d. 9. - fredag d. 10 august 2012
Informationsaften onsdag d. 13. juni kl. 17 - 18.30
Pris: 355,- kr.
Tilmeldingsfrist: 1. maj 2012
Max 12 deltagende børn. Optag efter først-til-mølleprincippet.
OBS: Vær opmærksom på at kurset afholdes hos Castberggård Frederiksberg: Sankt Knuds Vej 36, st., 1903 Frederiksberg
Målgruppe
Kurset er for børn med CI på 2. - 4. klassetrin.
Hvorfor tage på sommercamp?
Børn med CI er i dag i overvejende grad inkluderet og går i den lokale skole sammen med deres jævnaldrende hørende kammerater, hvor de er den eneste med CI. Derfor kræver det noget ekstra, hvis børnene skal have opbygget et venskab til andre børn, der ligesom dem selv har CI. Erfaringerne viser, at det er vigtigt for de unge at have et godt netværk blandt andre med CI – særligt når de bliver teenagere. Ved at deltage i sommercampen får mulighed for at danne venskaber med ligestillede.
Formål
Et formål er, at børnene møder andre børn med CI under uformelle rammer, og får muligheden får at danne begyndende venskaber. Et andet formål er at give børnene en viden om – og en forståelse for CI. Det hjælper børnene med at blive selvhjulpne med deres høretab og selv at tage mere ansvar. Formålene skal opnås gennem spændende og sjove oplevelser, hvor viden om CI bliver leget ind.
Program
- Informationsaften, hvor børn og forældre møder hinanden og får præsenteret programmet for sommercamp’en
- Børnehørekursus - besøg på Østdansk CI-center
- Viden om vores sanser – besøg på Eksperimentariet
- Grill, stjerneløb og teambuilding øvelser i Frederiksberg Have
| Kurset er planlagt, så det er muligt at søge kommunalt tilskud til det. Kommunen kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte Castberggård. |