Kurser / konferencer Mit CBG Afdelinger Startside Nyheder Om Castberggård Kontakt



Kurset arrangeres af deCIbel

Temadag om selvværd og identitet hos børn og unge med CI og/eller HA
Lørdag d. 28. april 2012 kl. 11 - 18

Pris: 305,- kr.
Ny tilmeldingsfrist: 30. marts 2012


Målgruppe
Temadagen henvender sig til forældre med børn og unge med enten CI eller HA og de fagfolk, der i hverdagen arbejder med børn og unge med høretab.

Hvorfor tage på kursus?
Et godt selvværd er et vigtigt fundament i livet – særligt for børn med CI eller HA, da de oftest vil være ekstra udfordret, fordi de har et høretab og derfor kan føle sig anderledes.
Som forælder er det vigtigt at kende til betydningen af et godt selvværd. Det er også vigtigt at vide mere om hvem de unge med høretab identificerer sig med. Er det hørende jævnaldrende, eller er det andre med høretab - og hvad betyder det i hverdagen?
At deltage i kurset giver mulighed for at få ny viden og redskaber og at udveksle oplevelser og udfordringer med andre i samme situation.

Formål
At få den nødvendige viden, så man som forælder er bevidst om, hvordan man oparbejder et godt selvværd hos barnet og den unge og lærer dem at håndtere deres høretab. Målet er, at man skal gå fra kurset med et langt større kendskab- og redskaber til, hvordan man kan hjælpe barnet til at få et godt selvværd og en forståelse for, hvem det identificerer sig med og hvorfor.

Program
En dag med faglige oplæg, diskussion og brugerhistorier med fokus på:
- Hvordan giver du dit barn et godt selvværd
- Hvorfor er et godt selvværd vigtigt
- Hvordan trives unge med høretab
- Hvilke strategier kan du give dit barn, det lærer det at håndtere sit høretab
- Hvordan reparerer man på et lavt selvværd

Kurset er planlagt, så det er muligt at søge kommunalt tilskud til det. Kommunen kan indhente yderligere oplysninger ved at kontakte Castberggård.