Kurser / konferencer Mit CBG Afdelinger Startside Nyheder Om Castberggård Kontakt


Undervisere:

Gitte Naur


Lotte Rømer

Email: admin@cbg.dk

Weekendkursus for par
- fylder høreproblemerne for meget i hverdagen?

lørdag d. 17. - søndag d. 18. november 2012


Tilmeldingsfrist: 8. oktober 2012

Priser: 1.350,- kr. pr. person

Da kurset foregår i Castberggårds lokaler på Frederiksberg, indgår der ikke forplejning udover vand og kaffe i kursusprisen.
Det er ikke muligt at overnatte på Castberggård Frederiksberg.

Målgruppe
Kurset er for Jer, der føler, at høreproblemerne fylder lige rigeligt i hverdagen, tit løber sur i den daglige kommunikation og gerne vil vide mere om, hvordan man tackler de høremæssige udfordringer.

Hvad kan du lære på kurset?

På kurset tager vi fat på kommunikation og samvær i parforholdet. Høreproblemer sidder ikke kun i ørerne. de rammer hele mennesket, fordi de griber ind i den måde, vi er sammen med andre mennesker på. Derfor kan det være en stor forandring for et parforhold, når den daglige kommunikation og hyggesnakken ikke længere glider som den gjorde engang.

Hvad skal vi lave?

I løbet af kurset skal vi arbejde med forskellige øvelser, der skal sætte fokus på uhensigtsmæssige vaner og adfærd, se på de psykologiske aspekter af høretab, arbejde med konkret viden og redskaber til den daglige kommunikation. Vi skal arbejde med at holde fokus på kærlig omsorg og god vilje, og vi skal gennemgå konkrete høretaktiske strategier.

Yderligere oplysninger

Dette parkursus er for alle, hvor den ene part (eller begge) har høretab eller anden form for høreproblem, der giver særlige udfordringer i forholdet. Kurset vil foregå i en tryg atmosfære, hvor vi både kan grine af os selv og hinanden - eller fælde en tåre, hvis det er det, der er brug for.

Gitte Naur er psykoterapeut og sanger.
Lotte Rømer er musiker, forfatter, foredragsholder og høreapparatbruger gennem 25 år.

Kurset tilbydes på Castberggårds afdeling i København; Sankt Knuds Vej 36, st., 1903 Frederiksberg C