Andreas' historie
Andreas har i en årrække arbejdet som lærer på en større folkeskole, da han begynder at miste hørelsen. Han bliver usikker ved tanken om at skulle undervise og på, om han hører rigtigt. Han får det dårligt med at gå på arbejde og trækker sig ud af fællesskabet med sine kolleger, fordi han ikke længere kan følge med i, hvad de siger. Han føler sig , stresset og irritabel, når han ikke kan følge med ved møderne. Samtidig bliver hans tinnitus endnu .
Han bruger høreapparater, men i en hverdag med meget kommunikation i forskellige miljøer og med forskellig baggrundsstøj, er der mange situationer, hvor høreapparater ikke slår til og kompenserer tilstrækkeligt.
Der dukker klager op fra forældrene, og situationen bliver mere og mere tilspidset. Andreas overvejer om han skal stoppe som lærer og gå på pension. Han kontakter sin tillidsmand og sin fagforening for at få hjælp. Han bliver også henvist til specialrådgivningen for hørehæmmede, hvor han bl.a. bliver opfordret til at komme med på et Bevar dit Arbejdeforløb.
Her får han bl.a. foredrag om handicapaccept, akustik, stresshåndtering osv. Han kommer til at tale med andre i samme situation og får lavet en handleplan for, hvad han kan gøre for at forbedre sin situation. Efterfølgende får han - med udgangspunkt i handleplanen - gjort noget ved sin situation på arbejdet.
Jobbeskrivelsen bliver ændret, så Andreas i dag har få timer i de store klasser, og ikke længere skal være gårdvagt. Job- og udviklingskonsulenten fra Castberggård besøger skolen og holder et oplæg til kollegerne om høretab, hensyn, hjælpemidler og mødeteknik. Det har hjulpet meget på både det sociale plan og for Andreas’ deltagelse på møderne. Som arbejdshjælpemiddel har Andreas fået bevilget hørekompenserende hjælpemidler, der gør at han bedre kan deltage i møder, undervisning i mindre grupper mv.
Andreas kan i dag magte sit arbejde, og er igen blevet en del af det kollegiale fællesskab.