Torben

Torben er 54 år og uddannet tømrer og byggetekniker.
Han har et medfødt med et høretab og blev CI-opereret i efteråret 2009.
Han har deltaget på HHIA - Hørehæmmede i arbejde - i foråret 2010.
”Jeg synes det var et rigtig godt forløb for mig, fordi jeg var sammen med ligestillede. Jeg fik be- og afkræftet nogle følelser og tanker om det, jeg har været igennem. Om både mine egne og omverdenens reaktionsmønstre.”
”Det har været en stor hjælp for mig at erkende mit høretab – at det er en del af mig. Det har gjort mig meget mere åben omkring det.”
”Jeg har selvfølgelig også lært alt det mere systematiske omkring det at skrive ansøgninger og gå til samtaler, men det vigtigste for mig har været, at forløbet på HHIA har fået nogle ret personlige ting til at falde på plads.”