Kurser / konferencer Mit CBG Afdelinger Startside Nyheder Om Castberggård Kontakt

Topbar - Jobfastholdelse for døve

Metoder og målsætninger

Forløbene bliver udviklet og tilrettelagt i samarbejde med brugerne; døve på arbejdsmarkedet, virksomheder og institutioner.
Vi arbejder bl.a. med assertion, stresshåndtering og håndtering af døvhedens konsekvenser.
For at forebygge udstødelse fra arbejdsmarkedet, fokuserer vi meget på netværksdannelse og faglig og personlig udvikling i et tegnsprogsmiljø, hvor døve er sammen på lige vilkår. Samtidig giver kurserne god mulighed for erfaringsudveksling med andre i samme situation.

Kursusdeltagerne får mulighed for faglig og personlig udvikling på egne præmisser, hvilket har stor betydning i forhold til at håndtere handicappet. De får indsigt i deres egen situation. Det sætter dem i stand til at deltage mere ligeværdigt og med større selvtillid på arbejdet end før. Både til gavn for den døve medarbejder selv, men i høj grad også i forholdet til kolleger og arbejdsgiver. Jobfastholdelse for hørehæmmede har eksisteret på Castberggård siden starten af 1990’erne.