
Øgruppen Azorerne i Atlanterhavet 1500 km vest for Portugals kyst blev opdaget af portugisiske søfolk for snart 600 år siden.
Sejlere på vej over atlanten har i århundreder benyttet Azorerne som mellemstation - de første var sandsynligvis Christoffer Columbus’ tre skibe i 1492, men ellers har øerne ikke været forvænt med besøgende.
Herhjemme var øerne var stort set ukendte for danskerne indtil år 2000, hvor Azorerne var blot et navn vi forbandt med vejrudsigterne.
Øerne har meget at byde på. Først og fremmest den fantastiske natur på vulkanøerne. Det er unikt, frodigt, eksotisk, underfundigt og fuldstændig overvældende.
Som gæst kan man bo på det meste af hovedøen, men især hovedstaden, Ponta Delgada, tilpasser sig tilstrømningen af turister.
Nye, flotte hoteller er skudt op i byen og langs havnen, der netop er blevet renoveret og er blevet et dejligt, rekreativt område. Ellers er São Miguel helt uspoleret. Man er fortsat nogle gange nødt til at være udstyret med et bykort for fx at finde byens hyggelige restauranter. Prangende neonskilte og ivrige restauratører, der forsøger at slå kløerne i potentielle gæster, eksisterer ikke.
|
Program
Tirsdag d. 11. maj
Ankomst Castberggård kl. 17.15 (bus fra Vejle banegård kl. 16.45) Indkvartering, aftensmad, velkomst og præsentation af gruppen
Onsdag d. 12. maj
Gennemgang af turen punkt for punkt. Foredrag, facts og film om Azorerne.
Instruktion i brugen af guideanlæg (bærbar teleslynge)
Torsdag d. 13. maj
Vi flyver fra Billund direkte til Azorerne (der er mad ombord på flyet). Flyvetid ca. 5 timer. Efter ankomst indkvarteres vi på Hotel Royal Garden i hovedstaden Ponta Delgarda (afstand til centrum 300 m.), hvor vi bor under hele turen. (Transfer tid fra lufthavnen 10 – 30 min.)
Torsdag d. 20 maj
Hjemrejse. Forventet ankomst til Vejle Banegård ca. kl 20. Mere præcise oplysninger følger.
|
 |
Her er programmet for udflugterne, rækkefølgen ligger ikke fast endnu.
Byrundtur
I løbet af formiddagen lærer vi Ponta Delgada at kende på en byrundtur blandt hvidkalkede, elegante facader. Vi passerer bl.a. Santo Cristo-kirken og klosteret fra 1700-tallet med en stor samling skatte. Vi besøger også den smukkeste park i Ponta Delgada, Antonio Borges-parken.
Lagoa das Furnas
På denne heldagstur besøger vi det naturskønne område i og rundt om vulkankrateret i Furnas. Her vil vi blandt andet opleve den botaniske have Terra Nosta, hvor der er mulighed for at bade i det 30 grader jernrige vand i ungdommens kilde. Derudover skal vi kigge på de spændende varme kilder, der syder op bobler og hvor vores frokost cozidoen bliver tilberedt.
Vest Ø-rundtur
Turen starter med et besøg i en af São Miguels berømte ananasplantager i byen Fajã de Baixo. Sete Cidades krateret med tvillingesøerne på São Miguels vestlige del er en af øens absolutte stoltheder.
Udsigtspunktet ”Vista do Rei” byder på et eventyrligt panorama over det imponerende vulkankrater.
Øst Ø-rundtur
På denne heldagstur oplever vi den storslåede natur og de fantastiske udsigter over São Miguels nordøstlige distrikt, Nordeste. Undervejs bliver der fortalt om dagens sociale forhold på Atlanterhavsøerne, samt om blomster og planter i denne frodigt grønne del af São Miguel.
Lagoa do Fogo
Et af dagens højdepunkter bliver Lagoa do Fogo; ”Ildsøen”, som af mange anses for at være den smukkeste af de tre store vulkankratersøer. Desuden bliver der tid til at kigge på den traditionelle keramikfremstilling og at prøvesmage øens likører. I løbet af dagen gør vi også stop ved den tropiske oase med varme vandfald, hvor der er mulighed for at bade i det ca. 25 grader varme vand. Da det er en heldagstur, har vi også et dejligt frokoststop i den lille havneby Ribera Grande, hvor vi spiser helt nede ved havet.
|
|