Castberggård Job- og Udviklingscenter ansætter ny leder til centeret, der som det eneste i Danmark arbejder med jobskaffelse og fastholdelse for døve og hørehæmmede.
Castberggård har ansat Holger Jensen som ny leder af job- og udviklingscenteret med start 1. april 2012. Han er uddannet socialrådgiver og har knap ti års ledelseserfaring - senest som jobcenterchef i Kerteminde kommune, hvor han siden 2008 har været chef for socialbeskæftigelse og misbrug.
Holger Jensen afløser Niels Nielsen, der efter mere end 20 år på posten har valgt at gå på pension.
Castberggård kunne sidste efterår fejre 25 års jubilæum som højskole. Jobcenteret har fungeret siden 1992.
Castberggård Job- og Udviklingscenter er en del af Castberggård, der desuden rummer Danmarks eneste højskole for døve og mennesker med andre høreproblemer samt et kursus- og feriecenter.
I forbindelsen med lederskiftet vil der blive afholdt en reception på Castberggård fredag den 30. marts