Projektets aktiviteter
Herunder ses indholdet af tegnsprogsvideoen i tekstform.
I vores projekt undersøger vi, hvordan tegnsprog kan styrkes i forskellige dele af samfundet. Derfor gennemførte vi fire delprojekter i Danmark, Sverige og på Færøerne. Selvom aktiviteterne var forskellige, havde vi et fælles mål: at forstå, hvilke faktorer der styrker eller svækker tegnsprogsmiljøer.
I Sverige undersøgte Riksteatern Crea, hvordan teater, kultur og fælles oplevelser kan styrke svensk tegnsprog blandt børn og unge. Gennem teaterforestillinger og workshops undersøgte de, hvordan kunst, kultur og fælles oplevelser kan bidrage til at styrke svensk tegnsprog blandt børn og unge.
De observerede, hvordan tegnsprog bruges i kreative sammenhænge, hvor børn, unge og familier mødes. Gennem samtaler, aktiviteter og deltagende observationer indsamlede de viden om sprogbrug, identitet og fællesskab.
På Færøerne undersøger Teknmál, hvordan synlighed, viden og lokale aktiviteter kan øge forståelsen for færøsk tegnsprog i samfundet.
De arrangerede tegnsprogscaféer, samtaler, spørgeskemaundersøgelser og informationsaktiviteter i forbindelse med færøske kultur- og folkelivsarrangementer. Formålet var at undersøge, hvor meget befolkningen kender til færøsk tegnsprog, og hvilke holdninger de har til sproget.
I Danmark undersøger Danske Døves Landsforbund, hvordan tegnsprog udvikles og styrkes blandt døve børn og deres familier.
Gennem observationer, interviews og samtaler på et netværksarrangement for døve børn og familier indsamlede de erfaringer om sprogudvikling, læring og sociale relationer.
Og Castberggård undersøger, hvordan tegnsprog kan styrkes på en flersproglig arbejdsplads.
Gennem observationer og interviews med medarbejdere indsamlede vi erfaringer om kommunikation, samarbejde og sprogbrug i hverdagen.
NB! Videoer på svensk og færøsk tegnsprog samt en projektrapport vil også snart være at finde her på siden.