Støtte i eget hjem
Er du døv eller har du nedsat hørelse – og har brug for lidt ekstra hjælp til at få hverdagen til at fungere? På Castberggård Campus tilbyder vi specialiseret bostøtte, der tager udgangspunkt i dine mål og din måde at kommunikere på.
Uanset om du bruger tegnsprog, tegnstøttet kommunikation, taktilt tegnsprog eller stemme med støttetegn, møder vi dig dér, hvor du er.
Støtten foregår primært i dit hjem og kan suppleres med videoopkald og videobeskeder, når det giver mening.
Vi kan blandt andet:
- støtte dig i at skabe struktur og overblik i hverdagen.
- hjælpe dig med at håndtere din økonomi og forstå og reagere på post fra myndighederne.
- følge dig til aftaler ved lægen eller på jobcenteret.
Målet er, at du bliver mere tryg og selvstændig i din hverdag.
Når du får bostøtte gennem Castberggård Campus, bliver du også inviteret til hyggelige arrangementer på Castberggård. For eksempel fællesspisning, foredrag eller ture, hvor du kan møde andre og være en del af et fællesskab.