Patchwork

Højskole

Tilbage til oversigten
24. - 29. januar 2027

Patchwork

Fordyb dig i patchwork 

Vores patchworkkursus er en uge med stof i sprudlende farver, syning, kreativitet og socialt samvær med ligesindede. Vores gæstelærer, Karina Rosenborg Sloth, vil guide dig ud i patchworkets vidunderlige verden, undervise i forskellige skæreteknikker, sørge for at du får styr på former og modeller, så du kan få lavet tasker til alle formål, tæpper, etuier eller lignende.

Kreativiteten og inspirationen vil følges for begyndere såvel som for øvede. Du får mulighed for at kaste dig over spændende Patchwork-projekter i afslappede og hørevenlige omgivelser.

Til patchwork benyttes stofrester og selv de mindste stofrester kan forvandles til nye, smukke ting. Genbrug eller upcycling, når det er smukkest. Medbring gerne rester selv, men underviseren har også nogle stoffer med, der kan købes til fornuftige priser. Du bestemmer selv ud fra de teknikker der undervises i, hvilke ting, du har lyst til at arbejde videre med. Det kan være små såvel som store patchworkprojekter, og går du lidt i stå er der hele tiden hjælp at hente. På kurset vil du hele tiden blive inspireret til at lave nye ting og inspirationen kommer både fra underviseren og dine medkursister.

Kurset er for både folk med hørehensyn og for døve, hvilket betyder, at kommunikationsformen er blandet. Der vil være tegnsprogstolkning ved introduktioner.

Mangler du inspiration, så kig gerne på Karinas hjemmeside www.slothquilt.dk og lad dig inspirere.

Praktiske informationer: 
Dato: Søndag d. 24. – fredag d. 29. januar  

Pris: 3.300 kr. + evt. tillæg for enkeltværelse

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 4. januar