Glaskursus forår

Højskole

Tilbage til oversigten
14. - 19. marts 2027

Glaskursus forår

Castberggårds glaskurser er for døve og personer med nedat hørelse, der har lyst til at arbejde med glas og fordybe sig i det forunderlige materiale.  Uanset om du er nybegynder eller øvet, er der mange muligheder på kurset, for at få lavet nogle flotte og brugbare produkter. Underviseren er til stede under hele kurset og altid klar til at hjælpe.

Kurset er en blanding af oplæg af underviseren, hvor forskellige teknikker gennemgås med efterfølgende mulighed for at arbejde med, eksperimentere selv eller nørde i glas.

Med dette fantastiske materiale, er det kun fantasien der sætter grænser.

Fælles for alle kurser:

På kurset får alle en introduktion til materialet, en grundig gennemgang af de værktøjer vi bruger og hvilke muligheder det giver i forhold til dine projekter. Ligeledes gennemgås de grundlæggende teknikker til arbejdet med glas.

Teknikkerne omkring fusing, slumping, serigrafi, kiln carving, ”how to gold”, landscaping m.m. vil blive gennemgået i ugens løb. Er det teknikker du kender, vil der altid være noget nyt på programmet.

På kurset får du mulighed for at lære om eller genopfriske din viden om brændingskurver.

Hele ugen vil du kunne lade dig inspirere af fællesskabet.

Materialeudgifter:

Vi arbejder kun med Bullseye glas, og der afregnes med 450 kr./kg færdigbrændt glas

Praktiske informationer: 
Dato: Søndag d. 14. – fredag d. 19. marts  

Pris: 2.900 kr. + evt. tillæg for enkeltværelse

Tilmeldingsfrist: d. 15. oktober

Underviser: Helle Mikkelsen

Vi tilbyder også glaskurser for alle. Se mere om dem her: Glaskursus i april  og Glaskursus i november

Andre højskolekurser