Holger Jensen siger farvel til Castberggård

Den 1. november 2021 tager Holger Jensen hul på et nyt kapitel i sit arbejdsliv efter 9,5 år på Castberggård, først som job- og udviklingscenterchef og senest som administrerende direktør. Her sætter han ord på sin beslutning og tiden på Castberggård.

Hvorfor stopper du på Castberggård? 

Jeg stopper, fordi jeg trænger til luftforandring, og samtidig tror jeg også, at Castberggård vil have godt af at få en ny direktør, som kan se ting på en ny måde, fra nye vinkler. Det glæder jeg mig selv til at prøve i mit nye job som beskæftigelseschef i Dansk Flygtningehjælp.  

Hvordan har du med at sige farvel? 

Jeg har det fint med at sige farvel efter 9,5 år på Castberggård. Jeg har gjort mit for det her sted og håber, at det, jeg har gjort, kan bæres videre på bedst mulig måde. Men det er vemodigt at sige farvel til en arbejdsplads, der er så fyldt med diversitet, forskelligheder og en masse interessante opgaver. Mest af alt kommer jeg til at savne alle de relationer, jeg har fået her. Vi har haft gode, faglige diskussioner gennem tiden, og der har også været mange hyggelige stunder – for eksempel skiture, julefrokoster og Job- og Udviklingscenterets seminarer.  

Hvad er den største forskel på det Castberggård, du kom til i 2012 og det, du nu forlader?

Vi er blevet en bredere organisation. Da jeg startede, handlede det meget om højskolen og alle nye tiltag var nærmest kurser – også i jobcenterregi. Nu har vi en meget bredere palette af alt mulig. Vi har samtidig fået et klarere billede af vores egen professionalisme end, vi havde tidligere. Og det, tror jeg, er den væsentligste forskel: At vi ser på os selv på en anden måde. 

Hvad er du mest stolt af? 

Jeg er mest stolt af, at vi er gået fra at være en organisation, som kiggede meget indad og forholdt os meget internt til med tiden at lave en masse ud af huset. Job- og Udviklingscenterets uddannelsesdage er et godt eksempel på det. Her er tanken, at vi skal rundt i landet for at uddanne sagsbehandlere og kommuner. Det, synes jeg, er en enorm vigtig opgave, og det er dejligt, vi er kommet hertil. Jeg synes også, det var vildt og spændende at være med til at lave vores projekt for døve flygtninge. Fra de indre linjer vil jeg nævne den særlige opgave, det har været for vores organisation at påtage sig et ansvar for at rumme medarbejdere med særlige behov på samme måde, som vi beder virksomheder om at gøre det. Det har været svært, men det har også været godt for Castberggård, og det er noget, jeg håber, man vil holde fast i.  

Hvad gør i dine øjne Castberggård til et særligt sted? 

Der er jo ingen tvivl om, at kulturen og den frihed, man har på Castberggård, er helt speciel. Her er et særligt miljø, som jeg synes, jeg et eller andet sted også har været med til at skabe gennem tid, hvor mange har haft børn eller hunden med på arbejde og hvor vi har lavet arrangementer, som har virket lidt langt ude, men er blevet til succeser. Man kan få lov til at udfolde sig selv og sin kreativitet, og der er ikke den store kontrol med, hvor mange timer, man er her den ene dag og den anden dag, fordi det hele går op den sidste ende. Det er jo en fantastisk kultur at kunne være i. Minusset har så nok været, at det også er en kultur med store forskelle på, hvordan man opfatter tingene. Derfor er der også hele tiden en dialog omkring en værende kultur, om sprog og diversitet, eksperter, ikke-eksperter og magtbalancer, der skal håndteres. 

Hvad tager du med dig fra Castberggård til dit nye job? 

Jeg er jo for det første blevet næsten ti år og mange udfordringer ældre. Men jeg tager helt sikkert også det med mig, at jeg kan overskue flere ting, end jeg troede, jeg ville kunne, da jeg startede her. Castberggård er en kompleks verden og mine erfaringer med at begå mig her, er det bedste, jeg kan tage med: At jeg har formået at forstå, acceptere og håndtere en så forskelligartet verden som Castberggård er med STU, bosted, jobcenter, højskole, kursuscenter, forsamlingshus, foreningsliv, kommuner, stat og politikere.  

Hvad ønsker du for Castberggård i fremtiden? 

At man fortsætter den nuværende udvikling, hvor man prøver at kigge udad i stedet for at kigge indad. Selv om vi er et unikt sted, så tror jeg ikke på, at man som organisation kan leve ved kun at kigge indad. Der er lagt en strategi, som jeg virkelig håber, man vil følge op på i forhold til blandt andet nye målgrupper og øget synlighed, og så håber jeg vitterligt på, at man kan bevare de her fysiske rammer og udnytte dem bedste muligt. Den, der på et tidspunkt sætter sig i min stol, skal være opmærksom på, at alle har en holdning til, hvad Castberggård er og skal være ud fra rigtig mange forskellige perspektiver. Der tror jeg, det er enormt vigtigt at forholde sig til, at man ikke kan eller skal gøre alle tilfredse, men prøve at finde sin egen vej i det.