Konferencedagbog fra Language First
Tacoma, USA
I marts måned var Castberggård værter for en konference om sprog og udvikling, hvor emnet sproglig deprivation blandt døve og mennesker med nedsat hørelse blev bredt ud. Derfor var der god sammenhæng, da Katja Lund fra vores viden- og udviklingsafdeling i sidste uge deltog på en sprogkonference i Tacoma USA, hvor state of the art blev præsenteret indenfor forskellige områder af sprog og udvikling blandt børn, der er døve eller har en hørenedsættelse.
USA har en tradition for at være foran, når det kommer til forskning, og dette felt har de arbejdet med gennem mange år og er dermed også langt foran Danmark både hvad angår forskning og praksiserfaring. Det var hele den lange rejse værd at deltage på Language First-konferencen 2025. Her løfter vi sløret for lidt af den store mængde viden, der blev delt.
Konferencedag 1
Den første konferencedag var en kort dag, da deltagerne ankom fra alle dele af USA og Canada. Mange deltagere var talepædagoger eller talehørepædagoger alt efter om de arbejder på døveskoler, tosprogede skoler eller i almene skoletilbud.
Derudover var der repræsentanter fra sundhedsvæsenet, ministerier og endelig en række forskere, der bl.a. undersøger aspekter af sproglig deprivation, hvordan man bedst kommunikerer til beslutningstagere og sundhedsvæsenet omkring sproglig deprivation og betydningen af tegnsprog for den talesproglige læring hos børn med cochlear implantater. Selvom størstedelen af deltagerne på konferencen var hørende, var sproget ASL – amerikansk tegnsprog – hele vejen igennem. Både blandt deltagerne og hos de fleste oplægsholdere, mens der blev tolket til engelsk.
Emnet dag 1 var familieinteraktioner, sprogmiljøet i hjemmet og forældrenes vigtige rolle i sprogudviklingen præsenteret af Dr. Oscar Ocuto, der er adjunkt ved Department of Education på Galludet Universitetet. Hans arbejde er fokuseret omkring tosproget sproglæring hos børn, der er døve eller har nedsat hørelse. Ocuto er selv italiensk-latinamerikansk og født døv af hørende forældre. Hans mor især var årsag til at han selv er blevet så sprogligt stærk og dermed også nysgerrig på forskellige typer sprogmiljø og interaktioner i hjemmet. Han præsenterede et kvalitativt studie med en fænomenologisk tilgang til afdækning af spørgsmålet, “What is the essence of the lived experiences in a home language environment where sign language is used that allows for extended discourse?”
Han havde interviewet en række familier med forskellige sprogmiljøer, og kogt ned er det meget korte svar reciprokke og kontingente familieinteraktioner og at forfølge muligheder for ’tilfældig’ læring. Det kræver en høj grad af menneskelig interaktion og en dialogisk tilgang af forældrene, der afspejler sig i børnene selv når de er helt små.
Konferencedag 2
Konferencens anden dag startede med ph.d. og neuropsykolog Jamie A. B. Wilson, der fortalte om døve og mennesker med hørenedsættelse indenfor retssystemet. Han satte skræmmende tal på prævalensen af døve fanger i de amerikanske fængsler, og han fortalte også om flere tilfælde, hvor døve var blevet overmandet af politifolk og med vold fængslet, fordi de ”… ikke hørte efter”. Hans reference hele vejen igennem sit oplæg var et afsnit af Sherlock Holmes, hvor der optræder en døv mand, og hvor tingene ser anderledes ud end de er. Han havde dog ikke tænkt sig at afsløre noget, så afsnittet må ses en dag. Pointen var, at det, der er normal praksis ved anholdelser og i retssager generelt ikke er særlig velegnet når man har med døve at gøre. Særligt ikke hvis man er sprogligt depriveret og har svært ved at læse eller få sammenhæng i tingene.
Derefter Lori Bell og Melissa Mykle fra Canada, der fortalte om British Columbias Early Hearing Program. De sikrer med programmet sammenhæng i tilbud til familierne og mellem det sundhedsfaglige og sprogudviklingen hos børnene i hele perioden fra fødsel til ung og voksen. Afsættet for deres oplæg var fortællingen om en legende om Two-Eyed Seeing fra de oprindelige folk i British Columbia (BC), der handler om at åbne sig op for to verdener på samme tid; her metaforisk betyder det at åbne op for de muligheder den auditive/verbale tilgang og den visuelle/taktile tilgang tilbyder for at ’kunne se med begge øjne’. Det betyder også, at de i programmet varetager alt fra hørescreening til forskellige typer sprogstøtte til familierne alt efter behov. De har både unge- og forældreguider; de arbejder for at ændre det politiske system ved at samarbejde med Deaf-led organisationer; de arbejder på at introducere tidligere og bedre sprogtests hos børn; de arbejder i krydsfeltet mellem forskning og praksis; og de faciliterer netværk og tilbyder workshops på tværs af hele BC for at sikre, at man hele vejen rundt får et fælles sprog og prioriterer sproglæringen meget højt fra starten af barnets liv.
Videre var der oplæg om betydningen af at kunne danne håndformer som motivation til at lære tegnsprog, hvor Dr. Deirdre Curle, Kerianne Christie og Krissy Walker, der alle arbejder med talehørepædagogik, præsenterede deres studie og deres bud på et kit, man som forældre kan arbejde med sammen med sit barn med hørenedsættelse. Idéen er at man ligesom med det talte sprogs mindste dele - fx vokal- og konsonantlyde – kan lege med tegnsprogets mindste dele i form af håndformer.
Dernæst fortalte Dr. Leah Geer fra American Board of Deaf and Hard og Hearing Specialists om et nyt tiltag, hvor de som uafhængigt board tilbyder specialiseret certificering af professionelle, der arbejder med sprog hos målgruppen af døve og mennesker med hørenedsættelse. Dr. Leah Geer havde også en stand på konferencen, hvor Katja fik mulighed for at tale lidt mere med hende. Her fortalte hun, at de også tilbyder støtte til udenlandske organisationer ift. at etablere familieaktiviteter som fx kurser for familier, der gerne vil lære at kommunikere bedst muligt med deres barn.
Dagen bød på hele 7 oplæg. Det næste handlede om multimodal instruktion, som anvendes mange steder i USA og kendes under navnet AAC (Augmentative and Alternative Communication). Her handler det om at barnet får skabt noget mening med brug af alle mulige kommunikationsformer via en app på en computer eller tablet. Barnet kan således hvis talesproget og tegnsproget ikke er stærkt nok i sig selv, langsomt begynde at kommunikere alligevel via et mix af billeder, tegninger, ord og lyde, der tilsammen danner en sætning og således tillader barnet at kommunikere et budskab til kammerater, lærere, forældre osv. uden at kunne et egentligt sprog. Det hjælper både barnet til større selvstændighed og det hjælper sprogudviklingen på vej.
Efter frokost præsenterede Dr. Brittany Lee sin forskning i speech language pathology (SLP), hvor 29 SLP’er via granskning i egen praksis selv var med til at vurdere og således fastlægge rammerne for, hvad det vil sige at være kvalificeret og specialiseret SLP.
Dagens sidste oplæg handlede om Family Immersion Camp i Texas for aldersgruppen 0-5 år og deres forældre. På disse familiekurser er der et stort fokus på tegnsprogslæring og sproget er ret hurtigt efter ankomst tegnsprog med hjælp fra døve mentorer, der gennem en hel weekend hjælper og støtter kommunikationen mellem forældre og børn og forældrene imellem. Bl.a. viser de døve mentorer hvordan forældre kan begynde at læse bøger for deres børn. Langsomt under campen bliver forældrene mere og mere modige ift. at tale tegnsprog og efter campen er deres selvtillid ift. at tale tegnsprog med barnet og fx læse for barnet markant øget. Det lyder som en fantastisk måde at give forældre mod på at arbejde med sproget sammen med deres børn, som vi måske kunne adoptere her i Danmark.
Konferencedag 3
Konferencens 3. og sidste dag bød på oplæg med Morgan Lee, der både talte om intersektionalitet, magt og identitetsmarkører blandt fagfolk, der arbejder med børn der er døve og har hørenedsættelse. Derudover fortalte han om konsekvenserne af sproglig deprivation og hvordan man i de almindelige folkeskolerne kan arbejde med sproget hos børn. Under oplægget så vi videoklip, der viste udviklingen med en sprogligt depriveret lille dreng, der med den rette støtte udviklede sig og via video charmerede og rørte alle i salen.
Megan Havens, uddannelsesleder på St. Rita School for the Deaf, havde to oplæg: et om fonologi og et om ordforråd og om hvordan man kan arbejde i dybden med gennemtænkt og målrettet leg med tegnsprog for at udvikle begge dele.
Dernæst præsenterede Michaela Hanley en undersøgelse af handicaprettigheder både nationalt og internationalt med målet om at minimere sproglig deprivation blandt døve og mennesker med nedsat hørelse.
Efter frokost havde Celina Ponces fra Hands United fokus på døve børn fra immigrantfamilier, hvor der kan opstå kulturelle forskelle, der kan have stor betydning for, om børnene lærer tegnsprog. Det kan være barrierer, der ikke regnes for barrierer for en amerikaner, men som kan være en uoverstigelig forhindring for forældre, der er flygtet til landet. Der mangler viden om og erfaringer med flygtninge med børn, der er døve eller har nedsat hørelse. Ofte mangler familierne også ressourcer når de når til USA, og der er brug for at kunne bygge bro imellem det hørende og døve samfund på tværs af sproglige barrierer. Hands United er en non-profit, frivilligt drevet organisation, der er godt på vej til at skabe mere viden og hjælp til disse familier.
Konferencens sidste oplæg omhandlede regionale tiltag for tidlig sprogtilegnelse, de såkaldte REAL-projekter. Projekterne er placeret i flere af delstaterne i USA og fokus er på forældrenetværk, tidlig professionel intervention og sundhedsfaglige udbydere af ressourcer, træning og kurser/tilbud i de forskellige regioner.
Ind imellem oplæg, til frokost og om aftenen blev der netværket til den store guldmedalje. Det betyder bl.a. at flere oplægsholdere, organisatorer og forskere tilbød at komme til Danmark og hjælpe med at etablere et solidt vidensgrundlag samt udbrede viden til relevante beslutningstagere og sundhedsfagligt personale, ligesom de hellere end gerne deler deres forskning og dermed argumenter for den tosprogede tilgang, hvor kommunikation, relationer og interaktion kommer i første række, så det lille barn, der er døvt eller har hørenedsættelse får et rigt og flydende sprog så tidligt som muligt i livet for at minimere risikoen for udvikling af sproglig deprivation.
Skrevet af Katja Lund fra Castberggårds afdeling for Viden og Udvikling
Drop image here or click to upload
Drop image here or click to upload