Anbefalinger: Børn og familier

Viden

Anbefalinger: Børn og familier

 

OBS! Herunder ses indholdet af tegnsprogsvideoen i tekstform.

Nordic Sign Language Eco System – anbefalinger til døve børn og familier, kommuner, rådgivere, skoler, pædagoger og beslutningstagere. 

I delprojektet hos Danske Døves Landsforbund undersøgte vi tegnsprog blandt døve børn og deres familier.  

Resultaterne viste, at adgang til tegnsprog tidligt i livet har afgørende betydning for børns sproglige og sociale udvikling. Familierne fremhævede værdien af fællesskaber, hvor tegnsprog bruges naturligt, og hvor både børn og voksne kan møde rollemodeller og dele erfaringer.

Resultaterne understreger, at stærke familie- og netværksmiljøer er centrale for bæredygtige tegnsprogsmiljøer. 
 

Vi anbefaler derfor:  

  • At familier tilbydes tegnsprogsundervisning så tidligt som muligt efter, at et barn identificeres som døvt eller har en hørenedsættelse. 
  • At familier får mulighed for at møde døve voksne og andre familier med erfaringer i at bruge tegnsprog. 
  • At der skabes flere fællesskaber, hvor børn og forældre kan bruge tegnsprog naturligt sammen. 
  • At kommuner og fagpersoner ser tegnsprog som en ressource og ikke kun som et hjælpemiddel.  

 

Vores erfaring er, at stærke sproglige fællesskaber omkring familien skaber bedre muligheder for både sproglig udvikling, trivsel og identitetsdannelse.  

Anbefalingerne fra DDL retter sig mod familier, kommuner, rådgivere, skoler, pædagoger og beslutningstagere. 

 

NB! Videoer på svensk og færøsk tegnsprog samt en projektrapport vil også snart være at finde her på siden.

Relaterede sider